Sådan opdager og håndterer du din overbelastningsskade!

Skrevet af

Christian Engkilde.

D. 24. marts 2022.

Kategori:

I et interview med KU Studenteridræts fysioterapeut, Christian Neergaard, løfter vi sløret for, hvordan du både opdager og håndterer din overbelastningsskade. Det er vigtigt, du får taget affære i tide, så din skade ikke udvikler sig til et varigt mén. 

Christian Engkilde, Naturvejleder og habil løber. 

 

I et interview med KU Studenteridræts fysioterapeut, Christian Neergaard, sætter vi fokus på overbelastningsskader. 

Idræt er sundt, men det kan også være forbundet med risiko for skader og overbelastning. Hvordan identificerer man en overbelastning, og hvad skal man gøre, når skaden er opdaget? Disse spørgsmål og mange flere svarer fysioterapeut Christian Neergaard på i dette interview.

 

Hvilke typer idrætsskader får KSI’erne typisk?

”Ved bold -og ketchersport er det oftest akutte skader, der umiddelbart fylder mest. Typisk er det ankelskader og knæskader, hvor sideledbånd, menisken eller sjældnere, korsbånd skades. I virkeligheden er der dog generelt flest overbelastningsskader. Det er sådan nogle skader, der kommer snigende, og som i starten er vanskelige at skelne fra almindelig muskelømhed. Derfor er der mange, der ikke får gjort noget ved skaden, før den har udviklet sig til en varig vævsskade.”

 

Hvordan ved man, om det er muskelømhed eller en begyndende overbelastningsskade?

”Det er helt normalt at være øm 1-2 dage efter træning; vævet skades en lille smule ved træning, men genopbygges i en stærkere version. Fortsætter muskelømheden i samme omfang efter den 2. og 3. træningsgang, træner du for hårdt, og du risikerer at overbelaste vævet, så du får en skade. Bliver du ved med at træne trods advarselstegnene, vil du være længere tid om at blive skadefri igen.”

 

Hvad skal man gøre ved en overbelastningsskade?

”Først og fremmest skal man reagere hurtigere end mange gør. Ofte fortsætter folk med at træne i op til flere måneder, selvom det gør ondt. Det skal man ikke. Man skal reagere allerede efter 2.-3. træningsgang, hvis man bliver ved med at have samme ømhed. Man kan selv gøre det, at man træner mere skånsomt og holder lidt igen: Træner lidt kortere tid og lidt mindre intensivt, holder nogle pauser under træningen, springer de eksplosive intervaller over etc. Fortsætter samme ømhed efter et par uger, skal man få skaden diagnosticeret og behandlet hos en fysioterapeut.

 

Hvad skal man gøre ved en akut skade?

”Hvis man får en akut skade i ankel, knæ, håndled, fingre og lignende, skal der gribes ind lige med det samme. Man skal følge rice-princippet*). (KSI-kontorets tilføjelse: Hvis man er i tvivl om, hvor alvorlig skaden er, kan man ringe til 1813. De vejleder, om man skal ringe efter en ambulance, selv tage på skadestuen eller at den skadede efterfølgende evt. skal opsøge egen læge.) Når den første behandling er overstået, er det vigtigt at komme i gang med mobilisering og genoptræning af de skadede led hos en behandler, fysioterapeut.”

 

Er træningspause nødvendig eller kan man lave alternativ træning i KSI?

”Fuldstændig pause er som udgangspunkt en rigtig dårlig idé. Man skal opsøge en behandler, fx en fysioterapeut og komme i gang med de rigtige genoptræningsøvelser med det samme eller efter at de værste symptomer og hævelse har lagt sig. En præcis diagnose er afgørende for den rigtige behandling: En øm hæl kan eksempelvis både skyldes en skade i senevævet (kræver langsomme styrketræningsøvelser) eller en betændt slimsæk (kræver aflastning, ro). Generelt er det oplagt at kaste sig over alternative træningsformer, som ikke belaster det skadede led, så man ikke kommer ud af form eller mister humøret af ikke at kunne træne! KSI tilbyder jo et væld af træningsmuligheder, der supplerer hinanden. Se skemaet nedenfor. Hvis du har en løbeskade (skinnebensbetændelse) kan du fx træne på KSI-hold, der ikke indeholder landing/stød: Svømning, mountainbike, aqua-fitness, pilates! Men start i et behersket tempo så du ikke får endnu en skade!”

 

Hvorfor får KSI’ere overbelastningsskader?

”I KSI er der meget holdsport, hvor man træner i et fælles tempo, som kan være en lille smule for højt/hårdt for nogle af deltagene. Her skal deltagerne lytte til sin krop og tage lidt kortere distancer evt. i lidt lavere tempo. Det er altid i orden at forklare sin træner om sin muskelømhed og aftale forebyggelse af skade ved at man springer nogle ”runder” over, dropper de eksplosive øvelser etc. Specielt nye deltagere, der er startet på holdet midt i sæsonen, er udsat for skader på denne måde, da det kræver gradvis tilvænning at starte med en ny eller uvant motionsform. Start her med ikke at deltage i alle øvelserne; hold nogle gode pauser, mens de andre træner. Muskelømhed skal klinge af efter 2.-3. træningsgang. Gør den ikke det, skal du holde flere pauser og træne blidere. Når muskelømheden er væk, kan du ganske langsomt træne lidt hårdere. Ved løb er tommelfingerreglen at øge distancen med højst 10% per uge.”

 

Hvordan kontakter man KSIs fysioterapeut og hvad koster det?

Christian Neergaard underviser i fysioterapi på Fysioterapeutskolen, har skrevet bogen "Løb" og "Sportsskader" (Gyldendal) og er KSI’s fysioterapeut. Ring på mobil 22980918 eller mail@sundsport.dk for at få en aftale. Det koster kun 175 kr. for en behandling, idet KSI giver tilskud til behandlingen (KSI’ere som er ikke-stud. Betaler 225 kr.).

Det er vigtigt, du får taget affære i tide, så din skade ikke udvikler sig til et varigt mén. 

God træning og pas på jer selv!