Et energifyldt hold, hvor vestafrikansk street dance møder effektiv helkropstræning. Her kombinerer vi moderne afrikanske dansestile med funktionelle fitnessøvelser, så du både får pulsen op, styrket kroppen og bevæget dig frit til musik.
Holdet er for alle – uanset niveau. Du behøver ikke danseerfaring, kun lysten til at bevæge dig og have det sjovt. Træningen er bygget op, så du både arbejder med kondition, styrke og koordination gennem dynamiske og legende øvelser inspireret af gadedans fra Vestafrika.
En typisk time indeholder:
Opvarmning med fokus på mobilitet og puls
Grundtrin og teknik fra afro street dance
En enkel, energisk koreografi
Funktionelle styrkeøvelser med egen kropsvægt
Kort, intensiv finisher (puls & power)
Vi træner udendørs, når vejret tillader det, og rykker indendørs ved behov – så du får det bedste fra begge verdener.
Underviser er danser og koreograf Alkhaly Camara, opvokset i Guinea Conakrys levende gadedanskultur, med en stærk professionel baggrund i både traditionel vestafrikansk dans og moderne danseteater.
Forvent sved på panden, smil på læben og masser af god energi!