Karate

Kropsbevidsthed, selvforsvar og kondition - til hver træning!

Karate består af 3 elementer; kondition, form og kamp. I karate-termer kalder vi det for KIHON, KATA og KUMITE. De tre elementer overlapper hinanden og kombineres med karates grundlæggende filosofiske principper, som, udholdenhed, respekt, loyalitet, mod og ydmyghed, meditation, og meget mere.

Til karate lærer man at forstå og bære sin egen kropslige og personlige udvikling gennem praktiske øvelser og vejledning fra din træner. Aftalt kamp og kropskontakt er en naturlig del af træningen, da vi skal hjælpe hinanden til at forstå principperne, men foregår trinvis, under sikre forhold og med en stor respekt for hinanden. Du starter som hvidbælte, og vil i løbet af sæsonen blive introduceret til grundteknikkerne, få kondition og styrke, samt blive forberedt til en afsluttende graduering til sidst på sæsonen, hvor man kan måske kan opnå sit næste bælte.

Holdet træner i det nyindviede Kampsortens Hus og er et samarbejde mellem KU Studenteridræt og Copenhagen Bodu Academy.

Vi træner barfodede og man kan godt træne i eget tøj, før man eventuelt investerer i en gi. Smykker skal tages af, eller tapes ind.

 

Karate

Traditionel Karate er en introduktion til en farverig og kompleks kampkunst, kombineret med kultur og personlig udvikling i trygge rammer. Det er intens, effektiv træning, der udfordrer og udvikler.

Se hold