50% af prisen på 8 måneders-hold

D. 23. november 2022.

Kategori:

Prisen falder med 50% på alle 8 måneders hold fra 19. december - 4 måneders træning til den helt skarpe pris! 

Har du lyst til at blive en del af et trygt træningsmiljø, hvor du har faste træningstider og kender dine holdkammerater og trænere? Halvdelen af sæsonen er næsten gået, og derfor halverer vi prisen for vores hold på 8 måneder. Det giver en skarp pris på deltagelse i sæsones sidste fire måneder, og en perfekt mulighed for at prøve en ny aktivitet fra januar og fire måneder frem. Tilmelding med nye priser åbner mandag 19/12 kl 12:00.

Priseksempler
Basketball, begynder; 375 kroner for 4 måneder med ugentlig træning og adgang til fribasket hver fredag og søndag - læs mere om vores baskethold her.
Hiphop Contemporary Mix, 450 kroner for 4 måneder med ugentlig træning og adgang til lørdagsdans - læs mere om vores hiphop-hold her.
Krydsfit, alle niveauer; 400 kroner for 4 måneder med ugentligt træning og adgang til fællestræninger hver lørdag - læs mere om vores krydsfit her.

Det bliver muligt at tilmelde sig holdene til de nye priser fra 19. december kl 12:00 og det er også her, at vi endelig kan åbne for tilmeldingen til sæsonens svømmehold med træning på Nørre Allé. Svømmehallen på Nørre Allé har været underlagt planlagt renovering, og vi kan komme i vandet igen efter årsskiftet. Læs mere om svømning i KSI her.

Du skal være opmærksom på, at hvis du tilmelder dig inden 5/12, så betaler du fortsat fuld pris for deltagelse på holdet. I perioden mellem 5/12 og 19/12 er vores tilmelding lukket, og den fulde pris for holdene vil fremgå indtil tilmeldingen lukkes.  

Vi ses til træning!