Roning - sommer

Universitetsroning har lange og stolte traditioner fx på Oxford, Cambridge, Harvard og Yale:

Nu kan du også ro med hele sommeren i KU Studenteridræt i samarbejde med Bryggens Roklub!

  • Universitetsroning foregår i elegante, hurtiggående outriggerbåde.
  • Roning er en utrolig effektiv all-round træning.
  • Du vil øge din generelle kondi markant, styrke alle muskelgrupper og få tilført energi gennem det sociale samvær i båden
  • Mange oplever det som det perfekte middel mod studiestress. Der kræves ingen bestemt kropstype, og den basale teknik kan hurtig læres. Mænd og kvinder træner sammen.
  • Du behøver ikke at have roet tidligere. Målet er dog at opbygge et hold, som kan dyste om kap med andre universitetshold i Danmark og eventuelt i udlandet.  

Mødested og om træningen

  • Vi mødes ved Bryggens Roklub klubhus på Rundholtsvej 95, 2300,København S, der er omklædningsfaciliteter i klubben. Det er vigtigt at komme til tiden. 
  • Efter træning hjælper alle med at vaske bådene og stille dem tilbage i bådehallen.
  • Instruktionen vil start foregå i de såkaldte ”inrigger” både (bredere både, hvor der fokuseres på fysikken med interval-øvelser o.l.), men der er også mulighed for at ro i ”outriggere” (smalle både, hvor der bl.a. er fokus på teknik).
  • Du vil også lære, hvordan man færdes sikkert på vandet og hvilke kommandoer, der bruges i båden m.m.
  • Er du mere øvet, kan du individuelt aftale flere træningsgange eller udflugter i weekenden.
  • Det forventes fremmøde under den indledende del af forløbet, da det er vigtigt at få grundlæggende læring på plads. 

Træner og kontaktperson:

  • For universitetsroerne er tidligere landsholdsroer Bjørn Dohrn Petersen, som har mange års erfaring som træner og instruktør fra bl.a. Danmarks førende ro-miljø ved Bagsværd roklub og Michael Olesen, der også har mange års erfaring indenfor instruktion af universitets roer.
    Henvendelser pr. mail til: unironing@bryggensroklub.dk

Træningsperiode og infomøde

  • Første træning: Tirsdag 3. maj kl 18.00. Der er et lille infomøde, inden vi går i gang.
  • Der er mulighed for ekstra træning på lørdage kl.  09.30.
  • Sidste træning bliver tirsdag 11. oktober 2022
  • Sæsonen strækker sig derfor ud over KSIs normale sommersæson og ind i KSI's Hovedsæson (september-april) !

Bemærk: 

Krav om at fremvise svømmebevis på 500m.

Dette informeres der mere om ved første træning https://bryggensroklub.dk/svømmebevis

Roning (Som)

Tilmelding til roning.

Se hold