Skiture
Tag med på Alpinskitur i uge 5 til Kvitfjell, Langrendsskitur (fjeldski) i uge 6 til Jotunheimen og/eller kombineret Langrends (løjpeski)-og Alpinskitur i uge 10 !
Alle 3 ture har
- hele 8 dage på ski
- transport med bus (CO2 besparende)
- tilbud om instruktion hver dag (alle niveauer)
- fede naturoplevelser
- uforglemmeligt skiløb, skihygge og fællesskab
Mangler du udstyr til turene kan du få KSI rabat her
Se fotos og videoer fra tidligere ture på KSI Ski Facebook-gruppe
_____________
Alpinskitur til herlige Kvitfjell (uge 5) - begyndere-øvet
- vi bor på et Olympisk-hotel!
På turen i uge 5 er der forskellige workshops, hver dag. Workshops lægger vægt på det sjove med fælles opvarmningslege, basisinstruktion for begyndere, postløb, bål i sneen, hopteknik, køre baglæns m.m., men også på mere krævende øvelser i store skærende sving, kortsving, sort-piste-teknik, offpiste-basics, portkørsel og køre-på-et-ben. Undervisningen vil rykke dine teknikker et godt stykke i den rigtige retning, uagtet dit niveau! Workshops er frivillige. Man kan også vælge fx at køre selv en formiddag og bare mødes med gruppen ved frokostvarmestuen og deltage i eftermiddagens workshop.
Kvitfjell, som blev bygget til vinter-OL i 1994, er en cool skidestination med verdens stejleste styrtløbsløjpe (meget ”sort”), men er også et rart og hyggeligt sted og uden liftkøer, da de har overkapacitet på lifterne. Turen/kurset foregår som en social fællesrejse, hvor alle har en aftensmads-og en morgenmadstjans. Vi fylder hele hotellet op, og kan slå os løs: Bage vafler, når vi kommer retur fra pisten og have bezzervizzerspil liggende fremme fra dagen før. Der er bordfodbold og sauna i kælderen. Om aftenen fortæller trænerne om morgendagens workshops.
- Mødetid ved Herlev S-tog station: Fredag, 26. januar 2024, kl. 20.00 - kørsel i komfort-bus og ankomst til morgenmad på hotellet (inkl.).
- Hjemkomst ved Herlev S-togs station: Søndag, 4 februar 2024, kl. ca. 07 om morgenen.
- Deltagergebyret inkluderer: Transport, instruktion, logi og fuld pension.
- Påklædning, Skileje og liftkort: Læs i Pakkelisten her
- Vegetar, buspladsønske? : Læs her
- Uforpligtende infomøde: tirsdag 21. november 2023, kl. 18-19 i KSIs Fællesrum, Nørre Allé 53
- Tilmeldingsfrist: bemærk ALLEREDE 20. december 2023.
Bemærk: Det er ikke muligt at afmelde sig korte hold, ture, kurser eller workshops, heller ikke som følge af sygdom.
______________
Langrendsskitur til flotte Jotunheimen (uge 6) - begyndere-øvet
- vi bor på legendariske Gjendesheim fjeldstue!
I uge 6 tager vi traditionen tro den berømte turisthytte Gjendesheim i Jotunheimen Nationalpark, hvor vi skal ud og udforske terrænet på fjeldski. Fjeldski er lidt breddere langrendsski og som har med stålkanter. Vi tager på både kortere og længere dagsture og topture hver dag. Turene suppleres med træning i basis-langrendsteknik for dem der er nye på, ski-orientering (kort, kompas, GPS m.v.), bygning af snehule, sneskovandring, skredfarevurdering, isfiskeri, mad på bål, voksning af ski, skilege med mere.
Hver aften efter aftensmaden fortælles om morgendagens spændende ture og workshops, som man melder sig på, hvis man da ikke vil gå tur selv. Turen er en social fællesrejse, hvor alle har en aften-/morgenmadstjans. Der er typisk hygge efter dagens tur, enten med udendørs dampbad, rulning i sneen og/eller med pejsehygge om aftenen efter lækker 2-retters menu. Måske en pandelampetur i måneskinnet. Der er altid fest den sidste aften!
Den første aften vil der blive en grundig introduktion til områdets turmuligheder, og hver aften bliver der en "turbørs", hvor deltagere kan mødes for at planlægge evt. egen-ture.
- Mødetid ved Herlev S-togs station: Fredag, 2. februar 2024, kl. 20.00. Kørsel forgår i komfort-bus med ankomst lørdag formiddag efter morgenmad på vej-restaurant (inkl.).
- Hjemkomst ved Herlev S-togs station: Søndag, 11. februar 2024, kl. ca. 07 om morgenen.
- Deltagergebyret inkluderer: Transport, instruktion, logi og fuld pension.
- Påklædning og Skileje : Læs i Pakkelisten her
- Vegetar, buspladsønske? : Læs her
- Uforpligtende infomøde: tirsdag 21. november, 2023 kl. 17.00-18.00 i KSIs Fællesrum, Nørre Allé 53.
- Tilmeldingsfrist: 10. januar 2024.
Bemærk: Det er ikke muligt at afmelde sig korte hold ture, kurser eller workshops, heller ikke som følge af sygdom.
____________
Kombi skitur til Hafjell, med mulighed for lækre langrends løjper samt seje alpine pister (uge 10) - begynder-øvet
- vi bor på hyggelige pensionat som vi har for os selv!
i uge 10 er vi afsted på en helt ny KSI tur til legendariske Hafjell (hvem sagde vinter-OL 1994 !). Turen er ligesom turene i uge 5 og 6 en social Fællesrejse, hvor vi laver forskellige workshops hver dag, som man kan tilmelde sig på aftenen inden, hvor de bliver præsenteret ved aftensmaden. Vi skiftes til at lave maden og bage morgen-bollerne, alle har en aften og morgen tjans - det er enormt hyggeligt og der er typisk "gang i køkkenet".
Turen er en KOMBI-tur, hvor du kan vælge at være med ved langrendsworkshops, som kan have fokus på
- Basis og begynder-teknik: grundpositition, fraspark/glid, diagonalgang og brug af stave, stagning….
- Endvidere dobblet stavisæt med fraspark, sildeben, plov brems, plov sving, skøjte teknik…
- Kort/kompas,
- Lille ”toptur” (evt. feller?),
- Brug af bivuakpose,
- Grave nødly/snehule.
Du kan også vælge at være med ved alpin/slalon workshops som kan have fokus på:
- Basis-teknik, grundposition, køre en travers, stoppe med plov, plov/vægtoverføring, plovsving, samle ben efter plovsvingbryst mod dal,
- O-løb i lift systemet
- Sving (rolig overkrop,bruge stave mm); Store skærende carving sving (røre bakken med hånd), mellemsving, kortsving...brug af hoftekip og indoverlæning,
- At skrense med parallel ski ned over ”isstykke”,
- ”Pukler”: at vende ved puklen og pirouetter med kontakt til underlag samt "Portkørsel.
- Sort piste (bevare skær!) og hop (grave lille hop)
- Skilege og øvelser (holde hinandens stave og svinge rundt om hinanden etc),
- Tidlig morgentur gå op på toppen i skistøvler og jomfru-sne-tur ned til morgenmad! …
Du kan også vælge 4 dage langrend og 4 dage alpin og lave en kombi, ved at "skifte over" om onsdagen, vi har lavet et Program oplæg så det kan lade sig gøre, vi skal lige lande at det skileje mæssigt kan lade sig gøre...
Endelig bliver mange aktiviteter fælles for og på tværs af langrend/alpin, det er ting som:
- Opvarmningslege (ståtrold etc), fælles fokus på balance og grundpostition….
- Bål i sneen (”pølsevogn”),
- Fælles stretch/massage/yoga om aftenen,
- Fælles frokost med brændere (lave varme drikke) og
- ”Sofa” i sneen (eller benytte stationens frokostshelters?) ovenfor liften, ”volleyball” foran skipensionatet, vaffel-bagning/orgie…
- Mødetid ved Herlev S-togs station: Fredag, 1. marts 2024, kl. 20.00. Kørsel forgår i komfort-bus med ankomst lørdag formiddag efter morgenmad på vej-restaurant (inkl.).
- Hjemkomst ved Herlev S-togs station: Søndag, 10. marts, 2024, kl. ca. 07 om morgenen.
- Deltagergebyret inkluderer: Transport, instruktion, logi og fuld pension.
- Påklædning og Skileje : Læs i Pakkelisten her
- Vegetar, buspladsønske? : Læs her
- Uforpligtende infomøde: tirsdag 21. november, 2023 kl. 17.00-18.00 i KSIs Fællesrum, Nørre Allé 53.
- Tilmeldingsfrist: 1. januar 2024.
Bemærk: Det er ikke muligt at afmelde sig korte hold ture, kurser eller workshops, heller ikke som følge af sygdom.
