Pakkelister skiture

 Generelt for både Kvitfjell og Gjendesheim

Påklædning:

  • Vind- og vandtætte skibukser med snefang forneden
  • Vindtæt og vandtæt jakke/anorak m. hætte
  • Uld-eller fleecetrøjer (to tynde er bedre end en tyk)
  • Svedtransporterende undertøj m. lange ærmer og ben, gerne med uld i
  • Uldsokker, gerne svedtransporterende strømper inderst, to tynde lag sokker hindrer vabler
  • Handsker/vanter og overtræksvanter og hue, evt. også balaclava (elefanthue)
  • Uldent tørklæde/evt. fleecerør, som er smart, da man kan tage det op foran munden, hvis det blæser!
  • Indendørssko
  • Ekstra sokker, vanter, undertøj, trøje

 Andet

  • Pas eller billed-ID til grænsekontrollen !
  • Rejseforsikring (fx via egen Indboforsikring? eller via Gauda.dk)
  • En lille dagstursrygsæk (også god at have med ind i bussen)
  • Solbriller, skibriller, solcreme og evt. læbepomad
  • Thermoflaske og drikkedunk.
  • Toiletsager, papir og blyant, evt. sygrej
  • Lagen, dyne/hovedpudebetræk, håndklæde - kan også lejes på hotellet for omkring 120 DKK,  skal ikke bookes!
  • Tæppe/sovepose/pude til busturen
  • Stor taske/kuffert/rygsæk til dine ting. Husk: navnesedler på din bagage: hotelnavn / dit navn / mobilnr.

Yderligere for Kvitfjell

  • SKI? Medbring egne slalom (evt./telemark) ski-og støvler eller lej dem i skibutikken ved mellemstationen.
  • Liften nedenfor hotellet går direkte til mellemstationen. Man kan bestille i forvejen og undgå ventetid den første morgen.
  • Liftkort kan købes deroppe lørdag morgen ved siden af skibutikken, som er første stop, når man tager sofa-liften lige ude foran Rubys skihotel.
  • Regn med omkring 2.300 NOKK (omkring 1.700 DKK) for de 8 skidage-  - afhænger af valutakurssvingninger.
  • evt. key-card (liftkort, et plastikkort, der kan fyldes beløb/liftdage på) - hvis du fx har et fra et andet år.

Yderligere for Gjendesheim

  • SKI? Medbring solide "fjeld"ski, gerne 55 mm brede på midten, med stålkanter, stave og støvler, sål med god isolation (skal gerne støtte i ankel)
  • eller lej dem hos hytteværten, Marius Haugaløkken, på:  gjendesheim@turistforeningen.no
  • ...send en mail til ham mindst 14 dage før tur med opgivelse af, at du ønsker:
  • Ski- og støvle-leje for perioden 2/2-til og med 11/2 2023, dit fulde navn, din normale skostørrelse og din højde (du betaler for lejen inden hjemrejen med Visakort).
  • Medbring egen skivoks: "Rød" (til omkring 0 grader.), "blå" (0 til minus 5-10 grader) og "grøn" (minus 5-10 til minus 15 grader) samt smøreklods og voksskraber.
  • Voks kan købes i KSI Rabatbutik eller på Fjeldstuen (billigst)...du får hjælp med at lægge voksen på deroppe !
  • Siddeunderlag (kan være dit liggeunderlag) til frokostpausen.
  • Hvis du vil med på længere/hårde ture skal du medbringe ekstra dun/fiberjakke og en  lidt større rygsæk (til bla. vindsæk, snespade o.l., som kan lånes deroppe).
  • ...samt egne, gennemprøvede ski-feller, som fx kan købes på Fjeldstuen og "køres til" dagen inden evt. langtur!
  • Hvis du vil sove i selvbygget snehule, skal du medbringe tykt vinter-liggeunderlag (eller 2 normale) samt varm sovepose (eller 2 normale).
  • På dagsturene medbringer vi rejsebureauets snespader og vindsække.