Info Hold Niveauer

Hovedsæson 2021/2022

Afro Contemporary & Street dance

Et energisk hold i contemporary afrodans, hvor bevægelser fra moderne dans med udgangspunkt i traditionelle vestafrikanske dansebevægelser blandes med vestafrikansk street dance.

Denne form for dans giver udtryk for den rådende dansescene mange steder i Vestafrika, hvor de gamle traditioner med dans til levende djembetrommer og særlige rytmer, er i opbrud med nye stilarter, der opstår i gaderne og danses til afrikansk populærmusik (Namougnie fare, afrobeat, afrohouse, ndombolo, kuduro etc.)

Dette hold er for alle, der gerne vil prøve denne glade og livskraftige form for dans – begyndere såvel som øvede dansere. Du får garanteret sved på panden og smil på læberne!

Undervisningen består af en god opvarmning, grundbevægelser og teknik i diagonale hen over gulvet samt en koreografi til et specifikt musiknummer. Koreografierne varierer: Traditionel, contemporary og street dance. 

Underviser er danser og koreograf Alkhaly Camara, som er vokset op i Guinea Conakrys berømte gadedanskultur og har en professionel baggrund i traditionel vestafrikansk dans samt moderne danseteater. 

 

Bemærk: Er du tilmeldt et af disse hold, kan du frit deltage i Lørdagsdans - se dette under Idrætsoversigt.

 

Husk at læse og følge vores covid19-regler: ../om-ksi/covid19-regler.aspx