Info Hold Niveauer

Hovedsæson 2021/22

Kajakroning i KSI Kajakafdeling  

BEMÆRK: Du tilmelder dig p.t. under forudsætning af at ville overholde vores kajak-corona regler- læs det igennem her før tilmelding!

 

Kajakroning gør dig stærk og giver dig fede natur- og sociale oplevelser !

  • Vi træner fra et spændende kanonbådshus fra år 1837 på Kanonbådsvej 6 på Holmen, hvor der er omklædning, lockers (egen hæneglås), toilet, bruser, el-koger og sauna. Sauna kræver tilstedeværelse under opvarmning, men kan fx benyttes efter Søndagsroning (efter Vinterbadeholdet)

  • Tilmeldte på kajakhold må også gerne benytte bouldervæggen (hvis de har klatret før) samt benytte SUP-boardsene (hvis de har SUP-IPP2), men KUN når der ikke er klatre-eller SUP-undervisning (tjek selv deres holdtider på kustudenteridraet.dk)!

  • Vi ror i alle de spændende kanaler i Københavns Havn, i det strømfyldte havneløb, til Trekroner, på Øresund og har længere kajakture m. tilmedling

  • Vi ror havkajak, foskajak, spiller kajakpolo og tager på sociale kajakture, gerne med lidt bølgesurf indbygget.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Niveauer:

Kajakafdelingens trænere er alle certificerede og udsteder kajakbeviser fra Dansk Kano og Kajakforbund (DKF):

  • IPP2 (for begyndere), IPP3 (for øvede), IPP4 (for advancerede, ikke bevis) eller Instruktør 1-beviser (for dem med IPP2): Klik på "niveauer" fanen!

  • Andre hold har fokus på kajak-forhindringsbane-teknik tur, tur-færdigheder eller kajakrul.

  • De mange forskellige niveauer og aktiviteter gør, at du kan udvikle dig gennem sæsonerne.

  • Niveauer m.m. tilpasses af Kajakafdelingens styregruppe (FU):  Find FU, deres mødereferater m.m. i KSI Kajakafdeling 

  • Bemærk, at man ikke kan tilmelde sig begynderhold efter efterårsferien, men kan tilmelde sig til april istedet

________________________________________________________________________________________________________________________

Fritræning - ekstra-træninger - gæsteroning - ture:

  • Fritræning er for dig, der har opnået IPP2-beviset, og som er tilmeldt KSIs kajakhold eller 4 dages kursus (sommer).

  • Via Kajak Facebooken kan du invitere til eller tilmelde dig gratis, sociale ekstra-roninger, som kører fredag-søndag, hvis der er nogen, der er friske. 

  • Gæsteroning-holdet er et tilbud til dig, der HAR taget IPP2-bevis i KSI, men som ikke er tilmeldt et aktuelt kajakhold, men gerne vil have muligheden for at komme og ro lidt en gang i mellem uden træner. Betingelserne er de samme som for Fritræning (læs i fanen ovenfor).

  • Tilmeld dig også en af de spændende kajakture og oplev noget helt andet end Københavns Havn. Alle, også begyndere, kan deltage på de fleste af turene. 

_______________________________________________________________________________________________________________________

Kajakopbevaring:

  • Du kan leje en "kajakhylde" for 2.500 kr./år, hvis du gerne vil have din egen kajak, kano eller SUP liggende i KSIs Kanonbådsskurved. Henvendelse til: ce@kustudenteridraet.dk 

________________________________________________________________________________________________________________________

Træningsperioder i Hovedsæsonen 2021/22: 

  • træningen er fordelt på 3 perioder  -

  • efterårsperioden: første træning (mandagshold) 30/8 og sidste træning (torsdagshold) 28/10 2021

  • vinterperioden: her er der kajaktræning i sv.hal med balancelege, kajakrul og øvelser jf særskilt program (se fane øverst).

  • forårsperioden: første træning (tirsdagshold) 1/3 og sidste træning (torsdagshold) 28/4 2022

  • Dog ingen træning: 18/10, 20/12 t.o.m. 3/1, 7-13/2 samt 11/4 t.o.m. 18/4 pga. ferie UNDTAGET kaj20 der undtagelsesvist HAR træning 11/2.

_______________________________________________________________________________________________________________________

Bemærk: Ved tilmelding til KSIs kajakhold tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal. 

_______________________________________________________________________________________________________________________