Info Hold Niveauer

Hovedsæson 2021/22

Trampolin

Trampolin er først og fremmest rigtig sjovt. Det er en skøn måde at få rørt hele kroppen på, og du er garanteret sved på panden. Som trampolinspringer bliver du udfordret på din balance, din kondition og muskelstyrke samt mentalt.

Som nybegynder starter man med at lære grundspringene og bevæger sig derefter videre til saltoer (forlæns og baglæns).

Trampolin er en sport, hvor man kan lære meget af at lege. Fornemmelsen med trampolinen bliver bedre, når man leger og eksperimenterer med nye bevægelser i luften og udfordrer sine grænser. Derfor er kordineret leg også en del af træningen. Vi prøver også kræfter med synkronspring, hvor vi koordinerer samme spring på flere trampoliner ad gangen.

Der er plads til alle - både dem, der vil lære en masse nye spring og dem, der gerne vil holde deres krop ved lige på en rigtig sjov måde. En typisk træningsgang starter med opvarmning på gulvet, så vi undgår skader, og derefter springer vi trampolin resten af tiden.

Da træningen foregår individuelt, kan du starte på holdet sæsonen igennem.

 

 

Adgangsforhold

  • Nørre Allé 57: Din træner vil orientere dig herom ved 1. træningsgang.

Bemærk

  • Bemærk, at hvis du ønsker at skifte fra dette hold til et andet hold indenfor gældende regler (se https://www.usg.dk/tilmelding/), så skal du skrive til kontakt@kustudenteridraet.dk og oplyse medlemsnummer, nuværende holdkode og holdkode på nyt hold. Det er desværre ikke muligt online via din profil.