Info Hold Niveauer

Hovedsæson 2021/2022

Yinmind

Yinmind er en rolig og meditativ yogaform, som fusionerer yin yoga og mindfulness. Med udgangspunkt i lange, passive yin stræk stimuleres kroppens led, knogler og organer, og bindevævet strækkes blidt. Samtidig løsnes fysiske såvel som psykisk betingede spændinger og nervesystemet beroliges.

Stillingerne er primært siddende og liggende af 2-5 minutters varighed og suppleres med mindfulness og et roligt åndedræt, som skaber ro og nærvær i krop og sind. En yinmind-klasse vil ofte begynde med meditation og afsluttes med afspænding og kan også indeholde åndedrætsøvelser.

 

Praktisk info
Da yin yoga er en stille yogaform, anbefales det at medbringe en ekstra trøje og evt. sokker. 

 

Pga. corona bedes alle deltager medbringe deres egen yogamåtte, en yoga blok og evt. et tæppe til den afsluttende afspænding.

 

Husk at læse og følge vores covid19-regler: ../om-ksi/covid19-regler.aspx