Info Hold Niveauer

Hovedsæson 2021/2022

Yoga 

Du vil her blive guidet i både hatha, vinyasa, yin og restorativ yoga, og du får mulighed for at få en givtig pause på 1 time og 20 minutter hver uge, fra en måske stresset hverdag, for her skal du kun fokusere på dig selv og din krop. 

Timen bygges op med opvarmende flow-sekvenser fra vinyasa yoga med fokus på synkronisering af vejrtrækning og bevægelse samt på balance.

Herefter vil der være klassiske åndedrætsøvelser (pranayama), og forskellige stillinger (asanas) vil blive gennemgået.

I praksis vil du få arbejdet hele din krop igennem med stræk af både muskler, sener og bindevæv, og du vil få styrket hele kroppen inkl. core-muskulaturen (kropsholdningen), skuldre og hofte. Vi fokuserer meget på rygsøjlen, både gennem twist, bevægelse og styrke, som kan afhjælpe eventuelle rygsmerter.

Du vil kunne mærke en øget kropsbevidsthed med bedre kropsholdning og vejrtrækning.

Du vil også blive introduceret til mindfulness, meditation, vejrtækningsøvelser og specifikke fysiske øvelser, som kan tages med ind i dagligdagen. 

Timerne afsluttes med stillinger, der giver ro i nervesystemet og kroppen samt en afspænding, så du forlader timen med ro i sindet - og med mere overskud.