Kom med på KSI Orienteringsløb-hold, der træner i København!
Fra efteråret 2026 tilbyder Københavns Studenteridræt træning i orienteringsløb i samarbejde med AMOK - Amager Orienteringsklub. Der er garanti for frisk luft og motion på en af de sjoveste måder, der findes - nemlig en regulær postjagt med kort og kompas.
Du behøver ikke have nogen erfaring, og du er velkommen, uanset om de helst vil gå, lunte eller løbe rundt. Til alle træninger vil AMOKS trænere/løbeguides hjælpe jer med at komme trygt af sted og de vil tage imod jer efter træningsløbet, hvor der er opsamling og fælles "after-run". Vi starter med løb i byområder og så vil du i løbet af sæsonen få mulighed for at deltage i lidt sværere løb i skoven.
Praktiske oplysninger:
- O-løb træningsdatoer og steder finder du ved at klikke i den grå boks øverst på siden her
- Til hver træning vil der være baner på 3 og 5 km (svarer til 4 og 6 normale løbe km), så der er friske baner og en ny udfordring hver gang: For det meste løber vi i by- eller parkområder.
- Udstyr: Alm. løbetøj. Når vi løber i skovområder, skal tøjet kunne tåle mødet med både mudder, krat og brombær.
- Du kan låne kompas og i vinterhalvåret, også en pandelampe.
- Hvis du følger AMOK på Facebook, får du besked om klubbens øvrige aktiviteter - fx ture til åbne løb i større skove på Nordsjælland.
- https://www.facebook.com/amagerok
- Disse åbne løb har et ekstra deltagergebyr og betaling for fælleskørsel. Det gælder fx Klubturen til Klinteskoven på Møn.
- Bemærk: Der er ferie 20/12 2026-4/1 2027, Påskens helligdage, kr. Himmelfarts dag og Pinse.
_______________________