Vandreture

Kom med på vandre eventyr med KSI !
KSI OUTDOOR tilbyder løbende forskellige, udvalgte vandreture, hvor ALLE KSI'ere er indbudt til at komme og gå med !
Deltagelse kræver ingen specielle forudsætninger, ud over eventyrlyst. Du kan gå i vandresko/støvler, men også i lidt solide sneakers. 
Du kan evt. se nogle fotos fra tidligere ture på KSI Vandrefacebook
Ved overnatningsture har KSI fælles lejrgrej (telte, kogegrej, førstehælp m.m.), som lånes til turen af træneren.
Læs mere om turene og tilmeld dig nedenfor.

Praktiske oplysninger:
  • Mødested er angivet unde de enkelte ture.
  • Øvrige udgifter: Transportudgifter til og fra vandreområde og evt. madindkøb (ved 2 dags ture), begge dele koordineres af træner EFTER sidste tilmeldingsfrist
  • Bemærk: Det er ikke muligt at afmelde sig eller flytte fra eller til ture (fx vandreture), heller ikke som følge af sygdom. 

Medbring selv en lille rygsæk med følgende:

  • Madpakke, snacks?, drikkedunk, thermo? til den første frokost. 
  • Et siddeunderlag til hvile-pausen.
  • Regntøj (hvis vejrudsigt siger vådt vejr).
  • Kasket/solbriller (varmt vejr) og/eller hue/tørlæde/handsker (ved koldt vejr). 
Medbring ved 2 dags tur ovenstående samt følgende, det hele i en stor rygsæk:
  • 3 liter vand (fx tomme colaflasker) – der er muligvis ikke vand på første etape. 
  • Ekstra sokker og undertøj. 
  • Varm trøje. 
  • Tallerken, kop, ske/gaffel, lommekniv, viskestykke. 
  • Lommelygte eller pandelampe. 
  • Myggespray? 
  • Toiletting, lidt toiletpapir, viskestykke, håndklæde, evt. badetøj. 
  • Liggeunderlag, sovepose og suplerende fleecetæppe, hvis soveposen er tynd !
  • "Nattøj".
  • Pas eller kørekort, hvis turen går til Sverige!
  • En overraskelse til de andre ved aftenbålet: En leg, en sang, en gåde, en gyserhistorie, en "snack" eller andet.

_______________________

Vandreture
Vandretur Søderåsen - Begynder-letøvet
Træninger: Lørdag 07:00 - 22:00, Søndag 07:00 - 18:00
Lokale: Søderåsen
Adresse: Nørre Alle 53
Periode: 01-01-0001 - 01-01-0001
Holdkode: Uk15

Trænere
Andreas Sommer

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
20-09-2026 00:00
LOG IND
12 ledige pladser

Holdkontingent: 360,00 kr.
Studerende ej KU: +70,00 kr.
Ikke studerende: +140,00 kr.
Beskrivelse

2 dags vandretur på storslående Söderåsen, Sverige.

Vi håber du vil med turen som er fuld af natur oplevelser og Scenic Sights! 

  • Lørdag morgen, cirka kl. 07 tager vi med tog og bus til Röstånga, hvorfra vi vandrer ind til den mystiske Odensjön, hvis dannelse er ukendt; er det et jordskælv, en forkastning, istiden eller guderne, der har været på spil? Døm selv! 

  • Herefter orienterer vi os videre med kort og kompas videre gennem Söderåsen Nationalpark, forbi flotte klippesider med imponerende raviner og ind igennem Kvärkaskogen. Vi slår lejr, bygger bivuaker enten ved Klåveröd Dam (bademuligheder) eller ved den mindre og mere skjulte Svartesjö. 

  • Søndag vandrer vi videre ad Skåneleden langs rislende åløb (drikkevandsrene), gennem Sveriges største løvskov, som også er en artstrig naturskov, hvor træerne ligger urørt på bedste junglefacon! Er vi heldige, ser vi vandstær og hører skovsanger. Vi kommer frem til den 100 meter dybe Skäralid Kløft, og vi får tid til at nyde den berømte udsigt fra Kopparhatten, før vi tager bussen hjem. 

___________________


Vis mere
Vandretur Stevns Klint - Begynder-øvet
Træninger: Søndag 08:00 - 13:00
Lokale: Stevns Klint
Adresse: Østersøvej
Periode: 04-10-2026 - 04-10-2026
Holdkode: Uk16

Trænere
Andreas Sommer

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
27-09-2026 00:00
LOG IND
15 ledige pladser

Holdkontingent: 200,00 kr.
Studerende ej KU: +35,00 kr.
Ikke studerende: +70,00 kr.
Beskrivelse

1-dags vandretur på smukke Stevns Klint.

Vi skal ned og opleve den verdensberømte 15 km lange, 40 m høje klint helt tæt på.  

Klinten er med på UNESCO's Verdensarvliste, fordi man tydeligt i klinten kan se lag fra askeskyen, der opstod for 65 millioner år siden, da Chicxulub-meteoren bragede ned på jorden ud for Mexicos kyst. Man mener, at askeskyen var så tæt, at 50% af alt liv på jorden udddøde, inklusiv dinosaurerne.   

I klinten er der endvidere en masse fossiler i kalk-og kridtlagene. Men der er også andre ting, der skal opleves.  

Den sjældne vandrefalk, verdens hurtigeste fugl (390 km/t max) yngler på klinten og ER blevet set på KSI-ture.  

Så er der Højerup Kirke, hvor halvdelen er brækket i havet samt Koldkrigsmusset, Danmarks eneste klippefort med sine hemmelige gange inde i klinten.  

Og fyret med skuret, hvor man sad med kikkerter og holdt øje med russerne !  

Ruten: Vi tager S-tog fra Kbh. Hovedbanegård til Køge og videre til Rødvig (1t 20min), hvorfra vi går op langs klinten. Når klinten "flader" ud, går vi ind i landet til Store Heddinge og tager bus/tog retur til Kbh. Hovedbanegård, hvor vi er ved 18-tiden. 

Træneren / turlederen glæder sig til at tage dig med på denne must-see tur og få gerne tilmeldt en vandre-buddy også! 

 __________________________ 



Vis mere