Alpinskiture til herlige Kvitfjell (uge 10) - KORT UGE - begyndere-øvet
- vi bor på et Olympisk-hotel!
På turen i uge 10 er der forskellige workshops, hver dag. Workshops lægger vægt på det sjove med fælles opvarmningslege, basisinstruktion for begyndere, postløb, bål i sneen, hopteknik, køre baglæns m.m., men også på mere krævende øvelser i store skærende sving, kortsving, sort-piste-teknik, offpiste-basics, portkørsel og køre-på-et-ben. Undervisningen vil rykke dine teknikker et godt stykke i den rigtige retning, uagtet dit niveau! Workshops er frivillige. Man kan også vælge fx at køre selv en formiddag og bare mødes med gruppen ved frokostvarmestuen og deltage i eftermiddagens workshop.
Kvitfjell, som blev bygget til vinter-OL i 1994, er en cool skidestination med verdens stejleste styrtløbsløjpe (meget ”sort”), men er også et rart og hyggeligt sted og uden liftkøer, da de har overkapacitet på lifterne. Turen/kurset foregår som en social fællesrejse, hvor alle har en aftensmads-og en morgenmadstjans. Vi fylder hele hotellet op, og kan slå os løs: Bage vafler, når vi kommer retur fra pisten og have bezzervizzer spil liggende fremme fra dagen før. Der er bordfodbold og sauna i kælderen. Om aftenen fortæller trænerne om morgendagens workshops.
Praktiske oplysninger:
- Deltagergebyret inkluderer: Transport, instruktion, logi og fuld pension.
- Påklædning, Skileje og liftkort: Læs i "Pakkelister og Skileje" HER
- Vegetar, buspladsønske? : Læs HER
- Adresse: Ruby Hotel Kvitfjell (IKKE "kvitfjell hotel"), Mæhlumsvegen 15, 2634 Fåvang, Norge (lige ved siden af lift-systemets bund (dal) station, hvor den olympiske styrtløbsløjpe ender).
- Mødetid uge 10 ved Herlev S-tog station: Tirsdag, 9. marts 2027, kl. 20.00 - kørsel i komfort-bus og ankomst til morgenmad på hotellet (inkl.).
- Hjemkomst uge 10 ved Herlev S-togs station: Søndag, 14. marts 2027, kl. ca. 07 om morgenen.
- Tilmeldingsfrist uge 5: 24. januar 2027
Vis mere