Badminton - klub

Velkommen til KSI Badmintonklub - Københavns Universitets officielle badmintonfælleskab. 

I KSI Badmintonklub går vi op i badminton og hinanden, og vi vægter engagement i træning, holdkampe og sociale arrangementer højt. Vi bruger mange timer i hallen og på banerne for at blive dygtigere uanset niveau og derudover mødes vi på kryds og tværs til fester, løbeklub, turneringer og meget andet. I skrivende stund råder klubben over 5 forskellige træningstrupper og hele 8 turneringshold. Bliv klogere på klubben på vores hjemmeside ksibadmintonklub.com.

Hvad vi forventer af dig som medlem.

For at være med i KSI Badmintonklub forventer vi, at du enten spiller aktivt eller tidligere har spillet turneringsbadminton. Vi har fem træningstrupper (A, B, C, D og E), som hver har én fast træning om ugen. Vi forventer, at du deltager ugentligt på dit træningsniveau og ønsker at spille holdkampe, og vi håber, at du har lyst til at være med til sociale aktiviteter og deltage som frivillig.

Frivillighed er klubbens rygrad.

Det er takket være frivillige kræfter, at vi kan tilbyde Københavns billigste medlemskab for KU-studerende – og samtidig give adgang til fordele som turneringstilskud, billig opstrengning og meget mere. Alle klubbens arrangementer og sportslige aktiviteter er arrangeret af frivillige. Vi håber derfor, at du har lyst til at give lidt tilbage – måske ved at være med i et udvalg, hjælpe til ved arrangementer eller tage initiativ til noget nyt.

Til nye medlemmer.

Vi opfordrer alle nye medlemmer til at tage kontakt til klubbens bestyrelse på info.ksibad@gmail.com inden tilmelding. På den måde kan vi hjælpe dig med at finde den træningstrup, der passer bedst til dit niveau og sørge for, at du får den bedst mulige start i klubben. Vi glæder os til at høre fra dig! OBS! KSI Badmintonklub er en selvstændig klub der udelukkende administrerer de træningshold, der fremgår nedenfor. Er du ny til badminton, eller søger du information om hold i motionsafdelingen for KU badminton, kan du finde det her: 👉 https://www.kustudenteridraet.dk/boldspil/badminton/ eller kontakte sekretariatet i KU Studenteridræt.

Vi gør opmærksom på, at KSI har et minimums niveau for optagelse i klubben. Behersker man ikke de grundlæggende badmintonfærdigheder der forventes, forbeholder klubben sig retten til at afvise et medlemskab. I sådanne situationer vil man i stedet blive henvist til KU’s motionsafdeling. De første træningsgange i september fungerer som en opstart, hvor vi ser på, om niveauet matcher klubben og dit tilmeldte hold.

Fritræning:

Når du er tilmeldt et hold i badmintonklubben har du mulighed for fritræning på flg. dage og tidspunkter:

Ryparken - mandag kl. 19.00 - 23.00

Idrætshallen - mandag kl. 21.00 - 23.00

Ryparken - onsdag kl. 19.00 - 23.00

Ryparken - fredag kl. 17.00 - 21.00

OM-hallen - lørdag kl. 10.30 - 13.00

Badminton - klub
Badminton - klub - A - træning
Træninger: Mandag 19:00 - 21:00, Mandag 21:00 - 23:00
Lokale: NEXS - OM-hallen
Adresse: Nørre Alle 53
Periode: 31-08-2026 - 21-06-2027
Holdkode: Kl-badA

Trænere
Viktor Aagesen

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
01-03-2027 00:00
0 ledige pladser

Holdkontingent: 1.775,00 kr.
Studerende ej KU: +415,00 kr.
Ikke studerende: +1.420,00 kr.
Beskrivelse
A-træningen For at spille på A-træningen - der henvender sig til klubbens højest rangerede turneringsspillere - skal dit niveau tilsvare Danmarksserie - Københavnerserie. 
A-træning i lige uger mandag kl. 19:00 - 21:00. 
A-træning i ulige uger mandag kl. 21:00 - 23:00.
Vis mere
Badminton - klub - B - træning
Træninger: Mandag 19:00 - 21:00, Mandag 21:00 - 23:00
Lokale: NEXS - OM-hallen
Adresse: Nørre Alle 53
Periode: 31-08-2026 - 21-06-2027
Holdkode: Kl-badB

Trænere
Viktor Aagesen

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
01-03-2027 00:00
0 ledige pladser

Holdkontingent: 1.775,00 kr.
Studerende ej KU: +415,00 kr.
Ikke studerende: +1.420,00 kr.
Beskrivelse
B-træningen For at spille på B-træningen - der henvender sig til klubbens næsthøjest rangerede turneringsspillere - skal dit niveau tilsvare Københavnerserie - Serie 1. 
B-træning i lige uger mandag kl. 21:00 - 23:00.
B-træning i ulige uger mandag kl. 19:00 - 21:00.
Vis mere
Badminton - klub - C - træning
Træninger: Onsdag 19:15 - 21:00, Onsdag 21:00 - 23:00
Lokale: NEXS - OM-hallen
Adresse: Nørre Alle 53
Periode: 02-09-2026 - 23-06-2027
Holdkode: Kl-badC

Trænere
Elena Diordiev
jonathan christensen

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
01-03-2027 00:00
0 ledige pladser

Holdkontingent: 1.775,00 kr.
Studerende ej KU: +415,00 kr.
Ikke studerende: +1.420,00 kr.
Beskrivelse
C-træningen Denne træning er for den erfarne badmintonspiller, der tidligere har spillet turneringsbadminton. Du bør tilmelde dig C-træningen hvis dit aktuelle niveau tilsvarer Serie 1 - Serie 2.
C-træning i lige uger onsdag kl. 19:15 - 21:00.
C-træning i ulige uger onsdag kl. 21:00 - 23:00. 
Vis mere
Badminton - klub - D- træning
Træninger: Onsdag 19:15 - 21:00, Onsdag 21:00 - 23:00
Lokale: NEXS - OM-hallen
Adresse: Nørre Alle 53
Periode: 02-09-2026 - 23-06-2027
Holdkode: Kl-badD

Trænere
Elena Diordiev
jonathan christensen

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
01-03-2027 00:00
LOG IND
3 ledige pladser

Holdkontingent: 1.775,00 kr.
Studerende ej KU: +415,00 kr.
Ikke studerende: +1.420,00 kr.
Beskrivelse
D-træningen Som for C-træningen henvender D-træningen sig ligeledes til badmintonspillere som tidligere har erfaring med turneringsbadminton. Det forventes, at du, som spiller på D-træningen, kender til badmintonspillets slag og taktikker. Selve træningen vil fokusere på tekniske og taktiske aspekter af spillet. På D-træningen forventes det, at du har niveau til Serie 2 - Serie 3. 
D-træning i lige uger onsdag kl. 21:00 - 23:00.
D-træning i ulige uger onsdag kl. 19:15 - 21:00. 
Vis mere
Badminton - klub - E - træning
Træninger: Onsdag 17:30 - 19:15
Lokale: NEXS - OM-hallen
Adresse: Nørre Alle 53
Periode: 02-09-2026 - 23-06-2027
Holdkode: Kl-badE

Trænere
Elena Diordiev

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
01-03-2027 00:00
0 ledige pladser

Holdkontingent: 1.775,00 kr.
Studerende ej KU: +415,00 kr.
Ikke studerende: +1.420,00 kr.
Beskrivelse
E-træningen henvender sig til dig, der har spillet badminton før. Du kender til spillets regler og mestrer som minimum grundslagene (serv, clear, drop, opsamling, osv.). E-træningen vil være for de badmintonspillere, der ønsker at udvikle sig teknisk og taktisk. Selve træningen vil sigte mod at gøre dig til en teknisk dygtigere badmintonspiller og herigennem udvikle dit slagrepertoire. E-træningen er målrettet de spillere som ønsker at prøve kræfter med turneringsbadminton og holdkampe for niveauet Serie 3. Lyder dette ikke som noget for dig, anbefaler vi i stedet, at du undersøger mulighederne for at finde et hold i motionsafdelingen for KU Badminton. 
E-træning onsdag kl. 17:30 - 19:15. 
Vis mere