Holdet er tiltænkt både nybegyndere og folk, der har danset før, da vi helt sikkert kommer til at dække materiale eller teknikker, som er nye for alle. Samtidig er der også plads til at dem, der ønsker en ekstra udfordring, får mulighed for dét.
På holdet undervises der oftest i pardanse, dog er der også enkelte gange med solo/gruppedans. Du kan dog tilmelde dig uden partner, da der undervises efter ELEF-princippet (Everybody Leads, Everybody Follows, læs mere på https://bravenewswing.de/elef/), hvor alle undervejs får prøvet begge roller. Som hovedregel undervises der med rotation i runden, så man får prøvet de forskellige bevægelser af med flere mennesker. Dette er en god måde at blive i stand til at danse socialt (altså uden koreografi), hvilket er et vigtigt element i swingdans-miljøet.
Det er dog også muligt at holde sig til én partner, hvis det ønskes af den ene eller anden årsag - men vend det gerne med træneren før undervisningens start.
Vis mere