Badminton klub
KSI Badmintonklub
Velkommen til KSI Badmintonklub - Københavns Universitets officielle badmintonfælleskab.
I KSI Badmintonklub går vi op i badminton og hinanden, og vi vægter engagement i træning, holdkampe og sociale arrangementer højt. Vi bruger mange timer i hallen og på banerne for at blive dygtigere uanset niveau og derudover mødes vi på kryds og tværs til fester, løbeklub, turneringer og meget andet. I skrivende stund råder klubben over 5 forskellige træningstrupper og hele 8 turneringshold. Bliv klogere på klubben på vores hjemmeside ksibadmintonklub.com.
Hvad vi forventer af dig som medlem. For at være med i KSI Badmintonklub forventer vi, at du enten spiller aktivt eller tidligere har spillet turneringsbadminton. Vi har fem træningstrupper (A, B, C, D og E), som hver har én fast træning om ugen. Vi forventer, at du deltager ugentligt på dit træningsniveau og ønsker at spille holdkampe, og vi håber, at du har lyst til at være med til sociale aktiviteter og deltage som frivillig.
Frivillighed er klubbens rygrad. Det er takket være frivillige kræfter, at vi kan tilbyde Københavns billigste medlemskab for KU-studerende – og samtidig give adgang til fordele som turneringstilskud, billig opstrengning og meget mere. Alle klubbens arrangementer og sportslige aktiviteter er arrangeret af frivillige. Vi håber derfor, at du har lyst til at give lidt tilbage – måske ved at være med i et udvalg, hjælpe til ved arrangementer eller tage initiativ til noget nyt.
Til nye medlemmer. Vi opfordrer alle nye medlemmer til at tage kontakt til klubbens bestyrelse på info.ksibad@gmail.com inden tilmelding. På den måde kan vi hjælpe dig med at finde den træningstrup, der passer bedst til dit niveau og sørge for, at du får den bedst mulige start i klubben. Vi glæder os til at høre fra dig! OBS! KSI Badmintonklub er en selvstændig klub der udelukkende administrerer de træningshold, der fremgår nedenfor. Er du ny til badminton, eller søger du information om hold i motionsafdelingen for KU badminton, kan du finde det her: 👉 https://www.kustudenteridraet.dk/boldspil/badminton/ eller kontakte sekretariatet i KU Studenteridræt.
Vi gør opmærksom på, at KSI har et minimumsniveau for optagelse i klubben. Behersker man ikke de grundlæggende badmintonfærdigheder der forventes, forbeholder klubben sig retten til at afvise et medlemskab. I sådanne situationer vil man i stedet blive henvist til KU’s motionsafdeling. De første træningsgange i september fungerer som en opstart, hvor vi ser på, om niveauet matcher klubben og dit tilmeldte hold.
Niveaubeskrivelser:
Hvor kan jeg spille badminton i København?
Du kan spille badminton hos KU Studenteridræt, og vi har som sagt to forskellige badmintontilbud for studerende:
- Badminton i KU Studenteridræts motionsafdeling:
Badminton på alle niveauer med det sociale samvær i højsædet. - Badmintonklubben:
Erfarne turneringsspillere, der både vægter konkurrence og samvær højt.
Hvis du allerede på nuværende tidspunkt ved, at du skal spille i Badmintonklubben, så bedes du rette henvendelse på følgende email: info.ksibad@gmail.com

Badmintonturnering for studerende
Der afholdes klubmesterskaber i badminton i april måned. Mesterskaberne er både for badmintondeltagerne i motionsafdelingen og for klubben.
Det er en hyggelig dag med mange spændende kampe og tilmed en stor fest om aftenen!