Springgymnastik
Springgymnastik for studerende i København
Spring på airtrack, mini-trampolinen og over redskaber giver et sus i maven og godt med adrenalin. Du lærer den nødvendige kropskontrol, og vi arbejder med styrken, der kræves for at gennemføre gode sikre spring.
I springgymnastik træner du mini-trampette (trampolin), spring over redskab, spring på airtrack (oppustelig bane, som er meget begyndervenlig) og spring på airtrack pro.
Springgymnastisk i trygge rammer hos KU Studenteridræt
Et klart fokus for træningen er, at den afvikles sikkert med trygge modtageforhold, når vi springer.
Springgymnastikken indeholder - udover at være både sjovt og spændende i sig selv - mange elementer, der nemt overføres til andre idrætsgrene. Der lægges stor vægt på et sikkert miljø med gode modtagningsforhold.
KSI tilbyder ikke træning for børn.

Hvilke niveauer kan du tilmelde dig?
Du kan tilmelde dig to forskellige niveauer: Begynder/Letøvet og Letøvet/Øvet, hvor vi tager udgangspunkt i dit niveau, og vores mål er at rykke dig og holdet skridtet videre. Se en fuld beskrivelse af niveauerne herunder.
Typiske spring holdene arbejder med, og hen i mod:
Begynder/Letøvet:
Airtrack: Araberspring, flikflak, baglæns salto og kombinationer heraf. Kraftspring, salto (lukket, hofte, strakt) og kombinationer heraf.
Trampet: Salto (lukket, hoftebøjet, strakt) evt. m. skruer.
Letøvet/Øvet:
Airtrack: Araberspring flikflak (baglæns (dobbelt) salto) evt. m. skrue. (Salto-) Kraftspring, salto (lukket, hofte, strakt) evt. m. skrue.
Trampet: Salto (lukket, hofte, strakt) m. skrue. Dobbelt roterende.

