Trampolin
Trampolin for studerende i København
Trampolin er først og fremmest rigtig sjovt. Det er en skøn måde at få rørt hele kroppen på, og du er garanteret sved på panden. Som trampolinspringer bliver du udfordret på din balance, kondition, muskelstyrke og ikke mindst mentalt.
Du lærer rigtig meget af at lege i træningen med trampolin. Fornemmelsen med trampolinen bliver bedre, når man leger og eksperimenterer med nye bevægelser i luften og udfordrer sine grænser.

Hvordan fungerer trampolin hos KU Studenteridræt?
Som nybegynder starter man med at lære grundspringene og bevæger sig derefter videre til saltoer (forlæns og baglæns).
Der er plads til alle - både dem, der vil lære en masse nye spring og dem, der gerne vil holde deres krop ved lige på en rigtig sjov måde. En typisk træningsgang starter med opvarmning på gulvet, så vi undgår skader, og derefter springer vi trampolin resten af tiden.