Klatrekurser
Klatresikringskursus (K2) på KSIs Klatretårn INKLUSIV tur til Kullen (klatring på klipper).
Mandag 3. juli - torsdag 6. juli samt lørdag 8. juli 2023 (heldagstur!) - for begyndere
- KSI tilbyder igen i år en uges introducerende kursus til væg- og klippeklatring med en af vores superdygtige trænere, Thore Jürgensen. De første fire dage træner vi klatring kl. 09:00.12:00 på den udendørs væg bag Nørre Allé 53 ved siden af tennisbanerne (se foto).
- Sikringskursus gennemføres i løbet af de første 4 dage og certifikat fra Dansk Klatre Forbund kan udleveres, når det er bestået.
Bemærk: opnåelse af K2 bevis Kræver fuldt fremmøde. - Det bliver med sikkerhed en uge med ømme fingre og trætte ben, men du får rykket dine grænser og får én på opleveren.
- I weekenden afslutter vi kurset med en dag på det smukke Kullen i Sverige og klatrer på rigtige klipper.
- Kullen er et af Sveriges mest storslåede naturreservater. Det er et otte km langt bjerg, der tilbyder næsten alt, man kan ønske sig af naturoplevelser. Vi plejer at tage afsted cirka ved 8-tiden fra KSI, og hvornår vi er hjemme afhænger af, hvordan dagen går. Afsæt derfor hele lørdagen til turen, og hvis vejret er godt, kan det være, vi afslutter med lidt grill og hygge deroppe efter klatring.
- På KSI klatrehold -og ture skal deltagerne rette sig efter trænerens sikkerhedsanvisninger og har pligt til at orientere træneren om personlige forhold som kan påvirke sikkerheden ift. klatringen
Læs om Klatrepåklædning og norm for og pensum til K1/K2-beviset her
Transport: Træner koordinerer med holdet med hensyn til transport til Kullen.
Deltagergebyret inkluderer: Instruktion, lån af klatregrej, sikringskursuscertifikat (K1 / K2).
Deltagergebyret inkluderer ikke: Transport og mad (omkring 300 kr. pr. person). Forsikring (se nedenfor). Madindkøb/-tilberedning, som koordineres før turen af deltagerne
Bemærk:
- Det er ikke muligt at afmelde sig ture, kurser eller workshops, heller ikke som følge af sygdom.
- Deltagere bør tjekke deres ulykkesforsikring, om den dækker "Bjergklatring og lignende". Hvis ikke bør deltagere tegne en enkeltdags-forsikring hos fx europæiske.dk: Vælg Enkeltrejse, herefter Rejseforsikring Ung (for der dem under 36 år) og vælg Rejseulykke som tilvalg (omkring 190 kr.)
------------------------------
Rutebyg kursus på KSIs Klatretårn
Lørdag 10. og søndag 11. juni 2023 - kl. 09.00-17.00 begge dage - for letøvet/øvet klatrere med K2 bevis
- Har du lyst til at lære reb teknikkerne til byg af ruter på reb. Er du nysgerrig på at udforske den kreative formgivningsproces der ligger bag enhver god klatrerute. Så er dette kursus for dig.
- Vi kommer til at træne, hvordan man sikkert bevæger sig op og ned af et klatrereb. Teknikkerne bruges i praksis til at rense de vægsektioner, hvor der senere skal bygges nye ruter. Du bestemmer dig til, hvor vanskelig en rute du vil bygge og om den evt. skal indeholde et bestemt tema. Derefter finder vi i fællesskab nogle greb til din rute og hvor på væggen du vil bygge. Du påbegynder arbejdet med at bygge din rute.
- Når alle er færdige med deres ruter, vil vi fællesskab teste alle ruterne. Vi bruger den sidste del af kurset på at justere ruterne, for at få indpasset nødvendige rettelser efter test klatringen.
- KSI klatrehold -og ture skal deltagerne rette sig efter trænerens sikkerhedsanvisninger og har pligt til at orientere træneren om personlige forhold som kan påvirke sikkerheden ift. klatringen.
- Deltager antal: maks. 6 deltagere
Læs om rutebyg-udstyr her
Bemærk:
- Det er ikke muligt at afmelde sig ture, kurser eller workshops, heller ikke som følge af sygdom.
------------------------------
