Svømning - klub

Svømmeklub - KU Klubsvømning

Er du nuværende eller tidligere konkurrencesvømmer? Er du studerende eller bor du i Københavnsområdet? Så kan KU Svømning blive den bedste beslutning for dig!

I svømmeklubben er det muligt at dyrke svømning på konkurrenceplan med vægt på det sociale og uden forventninger til træningsmængde. Udover mulighed for svømmetræning alle ugens dage, kan du som medlem af klubben gratis benytte dig af KSI’s styrketræningsfaciliteter.

I vores klub ledsages træningen af et fællesskab, og sociale begivenheder sættes højt på dagsordenen! Du vælger selv, hvor meget du vil træne, så det kan tilpasses dit studie og din hverdag.

Klubben favner ganske bredt med medlemmer som f.eks.

  • Tidligere konkurrencesvømmere
  • Svømmere fra "rutineret" hold i KSI, som vil tage deres svømning et skridt videre
  • Masterssvømmere i alderen 25 - 80 år, samt pre-masterssvømmere fra 20-24 år
  • Parasvømmere, som er en forankret del af klubben
  • Udvekslingsstuderende og udenlandske Ph.d.-studerende 

Vi deltager løbende i stævner for (pre)masterssvømmere, eksempelvis Åbne Københavnske Masters (ÅKM) og Danish Open Masters på både kort- og langbane (DOM-K/DOM-L). Derudover har vi flere gange været med til Danske Holdmesterskaber (DHM), og mange af vores medlemmer stiller også op til internationale mesterskaber som Nordic Open Masters (NOM). Der er altså rig mulighed for at deltage i stævner, hvis du ønsker det! Hvor ofte - og om - du vælger at konkurrere, er helt op til dig.

KU Svømning er dermed stedet, hvor du kan dyrke konkurrencesvømning - uden at give afkald på studielivets frihed. Bliv derfor en del af et fællesskab, hvor både sporten og det sociale går hånd i hånd!

Klubben tilbyder:

  • Fleksible træningsmuligheder - Svømmetræning alle ugens dage
  • Mulighed for styrketræning på udvalgte tidspunkter alle ugens dage
  • Sociale arrangementer, herunder julefrokost, klubmesterskabsfest, Last Friday of the month-arrangementer, og ikke mindst fredags øl (eller alkoholfrit alternativ) i saunaen!
  • Mulighed for venskaber på tværs af studier, nationaliteter og årgange
  • Kvalificerede trænere på kanten
  • Mulighed for at deltage til stævner

Hvad forventes af dig?

  • At du lyst til at være med i et socialt svømmefællesskab og ønsker at deltage i klubbens arrangementer
  • Da vi er en klub, som er baseret på frivillighed, forventer vi, at du er villig til at varetage én frivilligopgave i løbet af sæsonen, f.eks. Hjælpe til ved et arrangement - selvfølgelig under kyndig hjælp og vejledning!
  • At du kan følge niveauet på holdet. De fleste kan følge en starttid på minimum 1:45 på 100m crawl og 2:00 på 100m medley/speciale. Hertil er der plads til skaleringer, så længe det ikke er forstyrrende for banen.
  • Du skal som udgangspunkt kunne svømme alle 4 stilarter

Har du nogen spørgsmål, eller er du i tvivl om vores svømmeklub kunne være noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil meget gerne se dig til prøvetræning! Klubben kan kontaktes på svommeleder@kuvand.dk.

Træningstider:

Klubbens nuværende træningstider kan ses herunder.

Klubbens træningstider og sæsonplan, samt ændringer til disse opdateres til enhver tid hurtigst muligt i denne kalender:

Link til: Google-kalender

Svømning - klub
Svømning - Master
Træninger: Mandag 20:55 - 22:15, Tirsdag 19:55 - 21:00, Onsdag 20:55 - 22:15, Torsdag 19:55 - 21:00, Fredag 18:55 - 20:00, Lørdag 08:25 - 09:55, Søndag 09:25 - 10:55
Lokale: Bellahøj Svømmestadion, Emdrup Bad, NEXS - Svømmehal
Adresse: Bellahøjvej 1, Bredelandsvej 20, Nørre Allé 51
Periode: 31-08-2026 - 27-06-2027
Holdkode: Kl-svA

Trænere
Katrine Hvid
Merline Scheerer
Oscar Kroos

Tilmeldingsperiode
17-08-2026 12:00
01-06-2027 00:00
LOG IND
19 ledige pladser

Holdkontingent: 1.300,00 kr.
Studerende ej KU: +350,00 kr.
Ikke studerende: +1.500,00 kr.
Beskrivelse

Fælles styrketræning fredage: - Fredag kl. 17.30-18.30: Styketræning i styrketræningslokalet i kælderen Nørre Allé 57.

Vis mere