Kontingent
Hvad skal jeg betale?
KU Studenteridræt er en forening. Kontingentet er betaling for et medlemskab, og ikke for en bestemt mængde træning og alle beløb vedr. hold er derfor momsfrie.
Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, hold deltagelse o.l. (se evt. "Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12" ).
I KU Studenteridræt kan du dog både flytte og afmelde hold - læs mere her.
Når du tilmelder dig hold/ture/kurser i KU Studenteridræt, er der følgende beløb at betale:
1. Holdkontingent
Holdkontingentet varierer og fremgår ud for hvert hold/tur/kursus, du tilmelder dig. Holdkontingentet dækker træningsperioden på holdet.
2. Ej studerende afgift
Ej studerende afgift betales udover holdkontingentet af alle ikke-studerende/ph.d.- studerende for hvert hold, tur/kursus, du tilmelder dig.
3. Ej KU-studerende afgift
Ej KU-studerende afgift betales udover holdkontingentet af alle medlemmer, som er studerende, men som ikke er KU-studerende.
KU studerende betaler KUN holdkontingent
Ikke studerende betaler holdkontingent + ej studerende afgift
Studerende fra andre uddannelsesinstitutioner betaler holdkontingent + ej KU-studerende afgift
Studerende - Validering af KU-email
Husk at validere din KU-email inde på "Min Profil" så du får din personlige studiepris!
Allerede eller tidligere medlem - log på her
Nyt medlem - opret profil her
Du skal huske at vælge:
- Medlemstilknytning (fx Studerende)
- Fakultet (fx Det Humanistiske Fakultet)
Og derefter skal du indtaste din KU-email:
Du får herefter tilsendt en e-mail til din KU-email med et link, som du skal trykke på, så du kan bekræfte din KU-status. Se evt. guide <%--➜--%>
Alumne - Medlemstilknytning
Som alumne hos Københavns Universitet får du mulighed for at tilmelde dig KU Studenteridræts hold før andre. Du skal blot vente på, at de studerende fra Københavns Universitet har haft deres forhåndsret i tilmeldingen.
Du sikrer dig en plads som alumne hos KU Studenteridræt ved at angive i feltet "Medlemstilknytning" på din profil, at du er "Alumne".
Du melder dig ind i Københavns Universitets alumnenetværk her.