Medlemsbetingelser

Tilmelding

Ved indmeldelse og betaling af kontingent opnås medlemskab af KU Studenteridræt. Det betyder, at du herefter er underlagt KU Studenteridræts vedtægter og retningslinjer m.v. 

Kontingent

KU Studenteridræt er en forening. Kontingentet er betaling for et medlemskab, og ikke for en bestemt mængde træning og alle beløb vedr. hold er derfor momsfrie. Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelser o.l. (se evt. "Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12").

I KU Studenteridræt kan du dog både flytte og afmelde hold - læs mere her.

Når du tilmelder dig hold/ture/kurser i KU Studenteridræt, er der følgende beløb at betale:

1. Medlemsskab

180 kroner - betales én gang pr. kalenderår i hovedsæsonen og gælder 1. september - sidste søndag i august. Medlemsskabet betales i forbindelse med tilmeldingen til første hold/tur/kursus. Sommersæson - Tilmelder du dig kun hold i sommersæsonen, er medlemsskabet 80 kroner og gælder fra tilmeldingstidspunktet til og med sidste søndag i august.

2. Holdkontingent

Holdkontingentet varierer og fremgår ud for hvert hold/tur/kursus, du tilmelder dig. Holdkontingentet dækker træningsperioden på holdet.

3. Ej studerende afgift

Ej studerende afgift betales udover holdkontingentet af alle ikke-studerende/ph.d.- studerende for hvert hold, tur/kursus, du tilmelder dig.

4. Ej KU-studerende afgift

Ej KU-studerende afgift betales udover holdkontingentet af alle medlemmer, som er studerende, men som ikke er KU-studerende.

Sæson

De præcise datoer og tider for holdenes start og slut fremgår af kvittering og af medlemmets profil på www.kustudenteridraet.dk.

KU Studenteridræt har 2 træningssæsoner om året – hver med sit program.

1. Hovedsæsonen - september-april

Tilmelding starter sidst i august, og kan derefter ske løbende gennem sæsonen så længe, der er ledig plads på holdet. Programmet offentliggøres på hjemmesiden i august.

2. Sommersæsonen - april-august med varierende træningsperioder

Tilmelding i to perioder. I marts for tennis, beachvolley og exercise. I april for udendørs aktiviteter med start i maj. Tilmelding kan derefter ske løbende gennem sæsonen så længe, der er ledig plads på holdet. Programmet offentliggøres på hjemmesiden i løbet af marts og april.

Betaling

På hjemmesiden kan du betale med de mest almindelige kreditkorttyper. 

Vi bruger Nets og DIBS som betalingsudbydere til Dankort og andre kreditkorttyper. Læs mere på deres hjemmesider om sikkerheden ved online betaling. 

Du er ikke tilmeldt før betaling er gennemført, og du har modtaget en kvittering på den mailadresse, der er oprettet i brugerprofilen i foreningens medlemssystem.

Der kan betales med Dankort, VisaDankort, Visa og Mastercard. 

Bekræftelse af tilmelding

Medlemmer modtager en e-mail med bekræftelse af tilmelding og betaling. Først ved modtagelse af denne særskilte mailbekræftelse er et hold gyldigt tilmeldt. Medlemsprofil på vores hjemmeside skal altid holdes opdateret med korrekt e-mailadresse, telefonnummer, adresse osv. Eventuelle aflysninger og andre vigtige informationer vedr. de tilmeldte hold fremsendes på e-mail og sms.

Venteliste

Det er muligt at tilmelde sig en venteliste til et eller flere specifikke hold, når holdet er overtegnet. En plads på ventelisten er kun gældende i den aktuelle sæson.

Ventelisten i medlemssystemet håndteres fuldautomatisk. Det betyder, at hvis der opstår en ledig plads på et hold med venteliste, så tilbydes pladsen via mail til nr. 1 på ventelisten. Herefter har du 48 timer til at acceptere tilbud om plads. Takker nr. 1 på ventelisten ikke ja til pladsen inden 48 timer får nr. 2 på ventelisten tilbudt pladsen i 48 timer osv. Hvis en venteliste til et specifikt hold har været gennemløbet to gange uden, at et medlem har købt pladsen, så slettes holdets venteliste, og den ledige plads gives fri.

Tilmelding efter sæsonstart

Det er muligt at tilmelde sig hold gennem hele sæsonen, hvis der er ledige pladser. For hold, der træner hele perioden fra september til april, nedsættes holdkontingentet med 50 % fra januar.

Holdændringer

Vi forbeholder os retten til at kunne ændre eller nedlægge hold i forbindelse med manglende tilmelding. Ligeledes forholder vi os ret til sæsonen igennem at foretage løbende faglige tilpasninger af holdenes niveauer.

Ansvar og sikkerhed

Du er indforstået med, at deltagelse på alle hold i KU Studenteridræt sker på eget ansvar, og at KU Studenteridræt ikke er erstatningspligtig ved tilskadekomst under idrætsudøvelse eller ved færden på KU Studenteridræts områder.

Du er indforstået med, at rette dig efter trænerens sikkerhedsanvisninger, og du har pligt til at orientere træneren om personlige forhold som kan påvirke sikkerheden ift. træningen.

Ved tilmelding til kajak- og SUP-hold tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal. 

Du er indforstået med, at du agerer på eget ansvar overfor tredje person.

Du er indforstået med, at du agerer på eget ansvar overfor de lokaler og det udstyr, som du eventuel forvolder skade på.

Fortrydelsesret

Der gælder generelt jf. Forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 ikke nogen fortrydelsesret ved køb af "rekreative fritidsaktiviteter" via internettet. Kontingent er betaling for et medlemskab og ikke for en bestemt mængde træning. KU Studenteridræt har dog særlige fortrydelsesvilkår:

Vi tilbyder ikke prøvetimer, men du har i hovedsæsonen (sep.-april) mulighed for at afmelde dig og få holdkontingentet igen, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: 

  • Tilmeldingen til holdet må ikke være sket ved flytning fra et andet hold.
  • Afmeldingen foretages online SENEST dagen før den 3. undervisningsgang efter din tilmelding, hvis holdet træner en gang om ugen. Træner holdet to gange om ugen, skal afmeldingen foretages inden 2. træningsgang i 3. uge efter din tilmelding.

Det er ikke muligt at afmelde sig ture eller kurser.

Det er ikke muligt at afmelde sig hold, ture eller kurser i sommersæsonen.

Ved afmelding fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 50 kr. 

Medlemskontingentet refunderes ikke.

Force majeure

Der gives ingen reduktion, refusion eller erstatningsundervisning, når træningen må aflyses fx som følge af stævner, reparation af anlæg, hærværk, opkast, fækale udslip, aflysninger fra hallernes side, strejker, lockout eller andre uforudsete hændelser - herunder er også omfattet aflysninger forårsaget af sygdomme som fx COVID-19. KU Studenteridræt låner idrætsfaciliteter af Københavns Kommune og har intet ansvar for den daglige drift af idrætsfaciliteterne.

Særligt om covid-19

Vi har desværre stadig en situation omkring covid19, der gør, at du må forvente, at sæsonen kan være uforudsigelig. Der kan komme afstandskrav, ændrede regler hos de forskellige faciliteter vedr. antal mm. Selve træningen kan også blive påvirket, ind- og udgang af lokalerne, afspritning under træning af både udstyr og hænder mm. Dertil må det forventes, at der kan komme flere aflysninger end normalt.

Hvis du tilmelder dig et hold eller er tilmeldt et hold, hvor undervisningen er begyndt fra den 1. september og vores trænere ansat, refunderer vi i udgangspunktet ikke for aflyst træning.

Kommunikation og nyhedsbreve til medlemmer

Som medlem af KU Studenteridræt accepterer du at modtage informationer vedr. dine hold, medlemsinformationer og nyhedsbreve. Du accepterer ligeledes, at vise dit navn og din e-mailadresse til de øvrige deltagere, samt trænere, på de hold, du tilmelder dig. Information hentes fra medlemmernes oprettede profiler og kan ikke fravælges.

Ændring af kontingenter og medlemsbetingelser

De til enhver tid gældende kontingenter og medlemsbetingelser fremgår af hjemmesiden. 

Forbehold

KU Studenteridræt tager forbehold for tryk- og prisfejl og forbeholder sig ret til løbende at justere holdenes sammensætning og opbygning.

KU Studenteridræt er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for vores kontrol.

GDPR - Personoplysninger

Når du klikker rundt på hjemmesiden kan der blive indsamlet statistiske data (”cookies”). Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer"). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med køb af medlemsskab hos KU Studenteridræt, samt til udsendelse af nyhedsbreve, som brugeren har tilmeldt sig.

Medlemmer, der ønsker at tilmelde sig hold hos KU Studenteridræt, tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er medlemmets ansvar at opbevare disse informationer betryggende.

KU Studenteridræt behandler personoplysninger med omhu, og bruger dem kun til disse formål:

  • Validering af medlemmers identitet i forhold til studiestatus og tilskud fra offentlige instanser. 
  • Overholdelse af lovkrav fx i forbindelse med sikker identifikation, gennemførelse af betalinger og forebyggelse af økonomisk kriminalitet.
  • KU Studenteridræt bruger kun dine personoplysninger til specifikke formål, som vi har oplyst dig om, eller som du har givet dit samtykke til ved tilmelding til et hold. Vi indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne tilbyde den serviceydelse, vi mener, der skal være for, at et hold kan være velfungerende, eller som er påkrævet for at kunne opfylde retlige forpligtelser.
  • KU Studenteridræt deler kun dine personoplysninger, hvis loven kræver det, eller hvis du har givet os tilladelse til det. 
  • Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har om dig, få tilsendt en kopi heraf, og hvad vi skal bruge dem til. 
  • KU Studenteridræt rydder automatisk op i tidligere medlemmers personoplysninger, når de ikke længere kan tilmelde sig, eller når deres data bedømmes forældet. På grund af dokumentationskrav fra Københavns Kommune opbevares almindelige medlemsoplysninger i op til 5 år efter udmeldelse. Data slettes herefter.

 

Kontakt

KU Studenteridræts Sekretariat

Nørre Allé 53
2200 København N
Danmark
CVR: 51769015

Tel.: +45 93916198
E.mail: kontakt@kustudenteridraet.dk

Web: www.kustudenteridraet.dk

Klager

Hvis du ønsker at klage, kan du henvende dig til:

KU Studenteridræt
Nørre Allé 53
2200 København N

Tel.: +45 93916198
E.mail: kontakt@kustudenteridraet.dk

Vedtægter

Foreningens vedtægter findes her.